Mottaker: | NILS LUND |
Datering: | 21. juni 1883 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr boghandler Lund!
Idet jeg forbindtligst takker for den forrige remisse beder jeg Dem denne gang være af den godhed at sende mig det nu indestående beløb under adresse: Gröbners Hotel. Gossensass in Tyrol. Jeg ønsker helst en veksel eller anvisning på Bayerische Vereinsbank i München, med hvilken anstalt jeg tror at Kreditkassen i Kristiania står i forbindelse.
Forinden remisse sker tillader jeg mig at anmode om at der i «Nyt tidsskrift»s expedition må blive forespurgt om, hvad jeg har at betale for det mig tilsendte exemplar, hvorefter beløbet bedes erlagt.
Jeg vilde derhos gerne bede mig oplyst om hvorvidt de af Bergens
kreditbank udbetalte 100 kroner kun udgør udbyttet af det af mig tegnede aktiebeløb, eller om deri også er indbefattet renter af den sum, jeg i stedet for kaution har deponeret i banken. Jeg har nemlig tidligere været vant til at erholde 130 kroner årlig; men måske har bankens virksomhed i det forløbne år været mindre lønnende end forhen. –
Vi rejser altså nu om nogle dage op til Tyrol for at søge forfriskning i fjeldluften. Her har det i nogen tid været trykkende hedt; nu er det noget køligere, men det vil vistnok ikke vare længe.
Oprindelig havde vi tænkt på at gæste Norge isommer; men den politiske borgerkrig, som nu raser deroppe, har holdt mig tilbage. Kært skulde det være mig om der snart kom en våbenstilstand istand; en varig fred er visst ikke at håbe på for det første.
Med min forbindtligste hilsen tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.